Den øgede digitalisering vil i fremtiden få enorme konsekvenser for det samfund og den verden vi lever i. Jeg har valgt at tage en af de konsekvenser jeg ser op her.
Vi ser et skift hvor ”Consumere” går hen og bliver ”Prosumere”. Det vil sige at den menige person begynder at producere og sælge på lige vilkår med de store multinationale virksomheder.
Jeg mener vi i fremtiden, som en følge af den ekstreme digitalisering der finder sted, vil se en stor udrensning i de mange mellemmænd der er i værdikæderne.
Hver enkelt ”Prosumer” vil handle direkte med andre ”Prosumere” helt uden om overflødige og fordyrende mellemmænd.
Et eksempel der kan være med til at bekræfte denne teori er Zopa.com som tilbyder at privatpersoner kan låne direkte fra andre privatpersoner, helt udenom pengeinstitutter og banker. Efter min mening er der ingen tvivl om at dette vil være med til at påvirke bankernes og pengeinstitutternes rolle i fremtiden. Det er svært at forudse hvad der sker, men mit bud, i øjeblikket, er at de går fra at være sælgere til at få en langt større rådgivende rolle.
De bedste hilsner
Anders Bendix
mandag den 3. december 2007
NOTE: Overordnet tendens som følge af digitaliseringen.
Indsendt af Anders Bendix Kiel kl. mandag, december 03, 2007
Etiketter: anders bendix, consumer, mellemmænd, Prosumer, zopa.com
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar