onsdag den 24. oktober 2007

Så er der valg!

- Ja så skete det endelig efter lang tids spekulationer.

Nu er det jo så bare, hvem skal man stemme på? Du kan jo gøre som du gjorde sidste år eller du kan gøre noget helt andet. Selvfølgelig er det afhængig af hvor du bor, men hvis du tilfældigvis bor Rudersdal og Allerød kommune, så kan jeg varmt anbefale dig at kigge nærmere på Mads Reinholdt.

Mads er en initiativ rig, interesseret og lyttende politiker, som har nogle klare holdninger.

Mads har bestemt forstået hvad det handler om. Han lytter aktivt til de mennesker han taler med og derigennem har en berigende dialog.

Hilsen
Anders Bendix

tirsdag den 23. oktober 2007

Pay it forward! - Gaver på vandring!

Jeg vandrer efter Henriette - og retningslinjerne er:

Jeg lover at sende en fin hjemmelavet gave til de første 3 personer, som skriver en kommentar her, og som vil være med til at sende gaver på vandring. Jeg ved endnu ikke hvad gaven vil være og jeg kan ikke love at du får den i morgen eller i næste uge, men du får den inden der er gået 365 dage - det lover jeg! Det eneste jeg beder dig om at gøre til gengæld, er at du selv sender 3 gaver på vandring ved at give det samme løfte på din egen blog.

mandag den 22. oktober 2007

Musik andre steder end Pladebutikker og online

Væksten i Kina er i disse år på ca. 11%.

Dette betyder at en lang række mennesker i landet med 1,3 mia. indbyggere, er begyndt at få penge på lommen.

Disse penge vil verdens rigeste musiker, Sir Poul McCartney have en bid af. Han har forstået at det ikke er vigtigt at plader sælges i pladebutikker eller på nettet. Han har forstået at man som virksomhed må komme til forbrugerne i stedet for at lade forbrugerne komme til sig.

Hvor er forbrugerne så, hvis de ikke er i pladebutikkerne? - Jo, de er blandt andet på kaffe baren "Starbucks", som har over 400 butikker i Kina. Så dem har Sir Poul lavet en aftale med.

Det vil sige at Kineserne fremover vil kunne købe "Two Tall Latte and Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band"

lørdag den 20. oktober 2007

Online marketing er ikke bare bannere og SEO!

Sådan sælges musik i fremtiden.

Itunes har gjort det i lang tid. Du er medlem og får musikken til en rimelig pris, men langt fra hvad der er potentiale for at sælge musikken til.

Radiohead har nu taget en ny strategi i brug. De skærer mellemmænd og overflødige led væk fra værdikæden og laver et kampagnesite, som skal tilbyde forbrugerne/fans, ders album gratis. Til gengæld beder de dem om to ting.
1. at de registrerer sig på websitet for at få adgang, og
2. give en donation til bandet for albummet.

Der sket flere ting her, men bl.a. to vigtige ting. først sker der det at forbrugeren/fans bliver taget med på råd og bliver givet magten til at give det for albummet som det er værd for dem, hvilket i dette tilfælde er $8 pr. album i gennemsnit. - Ikke dårligt, når led i værdikæden som label og promotion var tager væk, og man samtidig sælger 1,2 mio. albums på en uge. Radiohead omsætter altså i første omgang for ca. $10 mio. uden nævneværdige omkostninger. Det skal hertil siges at Radioheads tre forrige lanceringer til sammen solgte under 1,2 mio. albums på første uge.

Det andet der også sker her er at radiohead nu har registreret 1,2 mio af deres bedste fans, hvilket kan være startskuddet til en tættere dialog med fans'ne, bedre pleje af dem og bestemt også mulighed for at drive en øget forretning med udgangspunkt i disse registreringer. For hvad er det egentlig musikkerne tjener deres penge på? - Selve albummet? - Jeg tror det næppe! Jeg tror de helt store penge ligger i afholdelse af koncerter, salg af merchandise og hvad der ellers er af ting og aktiviteter omkring selve albummet og musikken.

Det kræver formegentlig noget volumen at lave sådan et stunt, men kan til gengæld gå hen og blive et genialt træk for de etablerede bands og musikere, i deres fremtidige forretningsvirke.
Men hvem ved, - måske det endda kan virke for et dansk band som gode gamle TV2 og Steffen Brandt, der efter sigende ikke sælger, som potentialet er til.

I grafen nedenfor ses trafikken på to sites, Radioheads officielle site og deres kampagne site.




Den har jeg valgt at tage med fordi jeg synes den viser noget som alle virksomheder, organisationer og bands for den sags skyld skal være opmærksomme på.

Man behøver ikke nødvendigvis at tage udgangspunkt i sit eksisterende site, når man skal afvikle kampagner. Det har helt klart sine fordele at vælge at lave et kampagne site, som radiohead her har valgt, for det er også med til at drive trafikken på ens eksisterende side.
Radiohead er bare et eksempel på dette. Der findes andre eksempler derude.

De bedste hilsner
Anders Bendix

mandag den 1. oktober 2007

Den menige person har magten

Jeg kom lige til at tænke på en artikel jeg læste i sidste uge fra Berlingske.

Den omhandlede en 28 årig eksil-burmeser, som fra sin lejlighed i London, ligge billeder, video og tekster ud på sin blog ko-htike.blogspot.com.

Bloggen er en af de mest besøgte når det kommer til informationer og seneste nyt fra Myanmar.

Jeg synes bare dette var et godt eksempel på at den enkelte person har "magten", - den enkelte person kan blive hørt gennem de teknologier vi har i dag.

Dette med til at underbygge nogle af mine tidligere udtalelser om at forbrugerne får magten og virksomhederne har bare at følge trop.

Hilsen Anders